fbpx KONTAKT
Gearhalsvej 1, st. - 2500 Valby
Mandag til torsdag 7:00-18:00. Fredag 7:00-16:00
Rasmus Jørgensen

Rasmus Jørgensen

Fysioterapeut

Erfaren sportsfysioterapeut med stor interesse og drive for både, at bringe den almene person tilbage til bevægelse og atleten tilbage til sin sport.

Rasmus har en bred erfaring inden for fysioterapi og har dygtiggjort sig i behandling af kroppen og de smerter
eller skader den måtte komme ud for, – både problematikker som er opstået i forbindelse med idræt, men
også traumeskader og generelle overbelastningsskader.

Hans særlige interesseområder er at arbejde med skulderpatienter, samt hofte, knæ og ankelpatienter.
Som patient hos ham bliver der stillet fokus på dig og din smerte- og skadesproblematik du ønsker hjælp til.
Du vil blive grundigt undersøgt og der vil blive lagt en behandlingsplan til, hvordan du kommer i mål, – planen
bliver lagt i fællesskab med dig.
Rasmus mener, det er vigtigt at anskue en smerteproblematik eller skade helhedsorienteret, derfor kan du
forvente, at der udover din konkrete problematik, også kan være fokus på andre faktorer, som kan bidrage
til at du bedst og hurtigst muligt, kommer videre fra dine smerter og/eller skade.

“Det er i min optik altafgørende, at behandlingsforløbet anskues som et samarbejde mellem dig og mig. Jeg
vil gøre mit bedste for at hjælpe dig frem til dine mål, men det kræver også en indsats fra din side.”

Ved Rasmus får du måske øvelsesinstruktioner,  som du skal udføre udenfor klinikken, måske får du råd og vejledning til at ændre
på andre faktorer, der kan bidrage positivt til din bedring. De ting som foregår udenfor klinikken, er meget
vigtige, derfor dette fokus på, at forløbet er et tæt samarbejde.

Rasmus er uddannet fysioterapeut fra 2016 fra University College Sjælland i Næstved, nuværende navn er
Professions Højskolen Absalon. Derudover har han taget en eksamen i sportsfysioterapi ved Dansk Selskab
for Sportsfysioterapi (DSSF).
Han har sin daglige gang her på klinikken, men udover det arbejder han hos Greve trampolin og
redskabsgymnastikklub, samt deltager som censor til kommende personlige træneres eksamener fra Atwork-skolen.