Albue
Albuesmerter
- Albuesmerter kan skyldes fald og knoglebrud. De fleste tilfælde skyldes dog overbelastninger i muskelsenevævet omkring albueleddet.
- Tennis- eller golfalbue er relateret til smertetilstande på henholdvis ydersiden og indersiden af albueleddet.
- Musearm giver også gener omkring albuen.
- Irritation i slimsækken over albuespidsen er af og til årsag til albuesmerter.
- Nervepåvirkning i albueregionen forekommer også.
Albueskader ses ofte ved traume mod albuen, ofte faldskader hvor albuen roteres og presses sammen eller ved en krafttig overstrækning eller bøjning af albuen. Her er det vigtigt at udelukke ledskred (luksation) eller brud på albuens knogler og her kan en røntgenundersøgelse bekræfte årsagen. En ultralydsundersøgelse kan ligeledes være indikeret ved skader på albuens ledbånd. Disse skader fører som regel til smerter, hævelse og nedsat bevægelighed i albueleddet. Et brud omkring albuen kan også beskadige de nerver, som løber omkring albuen så der opstår krafttab af håndens og albuens muskler. Ved brud eller svære ledskred henvises til hospital med udredning ved orthopædkirurg.
Den hyppigste årsag til albuesmerter er tennis-/lateral epikondylit) og golfalbue (medial epikondylit), som skyldes betændelse (inflammation) i senehæfterne på yder- og indersiden af albuen. Her fæles smerter på yder eller indersiden af albuen ved brug af albuen og hånden ved forskellige løft og idræt samt ensidigt gentagent arbejde som f.eks. computer brug.
Andre albueskader og muskelspændinger i underarmen kan ligeledes forårsage smerter lige under albuen med afklemning af nerver, som kan give nedsat kraft og føleforstyrrelser.
Smerter på indersiden af albuen
Golfalbue
Golfalbue er langt sjældnere (ca. 1:10) og oftest mindre generende end den laterale. Her sidder smerterne på indersiden af albuen, hvor musklerne som bøjer hånden forover, hæfter. Det ses primært blandt idrætsudøvere som golfspillere, tennisspillere og klatrere. De fleste patienter er fra 40-60 år og fortæller om stadig gentagelse af bestemte bevægelser med ensidig og repeterende belastning af underarm/håndled i arbejde eller fritid, f.eks. snedkeri, maling, brug af pc-mus, skrivning, etc.
Behandlingen består udover aflastning ved f.eks. brug af albuebind af forskellige muskelteknikker, som suppleres med træningsøvelser, når betændelsen aftager. Ledfrigørende behandling af armens og nakkens led kan også være indikeret. En ultralydsundersøgelse kan afgøre graden af inflammation i senevævet og derved give en bedre ide om behandlings- og øvelsesstrategien samt længden af helingstid. Ved langvarige gener har shockbølgebehandling vist god effekt og i enkelte tilfælde henvises til blokade indsprøjtning af binyrebark ved speciallæge.
Skade på albuens inderste ledbånd (medial ligamentskade)
Skade på det det inderste ledbånd på albuen (ulnare kollateralligament) kan forekomme enten som en akut belastning eller som reaktion på gentagne mindre belastninger og ses blandt andet hos kastere, f.eks. håndbold.
Symptomerne er karakteriseret ved udvikling af svage smerter på indersiden af albuen, som bliver værre ved aktivitet. Tilstanden påvises ved smerte eller instabilitet ved testning af albuen, hvor man presser den indad i leddet samtidigt med at man indadroterer underarmen. Ultralydsundersøgelse kan vise løse legemer, skader på ledbåndet eller kalkudfældninger i ledbåndet.
Behandlingen består i aflastning samt langsom genoptræning af albuen. Shockbølgebehandling kan ligeledes fremme ophelingen af ledbåndet.
Nervus ulnaris skade (ulnarisneurit)
Dette ses ofte ved kompression eller stød mod nerven på indersiden af albuen. Det kan også skyldes en skade ved håndleddet eller tryk i kanalen mellem håndrodsknogler på indersiden af håndleddet (os pisiforme og os hamatum i Guyons kanal). Tilstanden forekommer oftest i kasteidræt, ketcheridræt, vægtløftning og skiløb.
Patienten får smerter og føleforstyrrelser i 4. og 5. finger og kan i svære tilfælde opleve svaghed og atrofi i de små håndmuskler, som nerven forsyner. Ultralydsscanning kan ofte påvise skader på nerven, men en nerveledningstest (EMG) skal ofte udføres. Behandlingen består af aflastning og evt. brug af støtte bandage samt ledfrigørende behandling for at give mere plads til nerven. Shockbølgebehandling kan ofte fremskynde ophelingen af nerven.
Smerter på ydersiden af albuen
Tennisalbue
Tennisalbue er den klart hyppigste årsag til albuesmerter og en af de hyppigste senebetændelser (tendinopatier) totalt set. Her sidder smerter på ydersiden af albuen hvor musklerne, som bøjer hånden bagover, hæfter. Den rammer ca. 1-2 % af den voksne befolkning, hyppigst i aldersgruppen 35-50 år. Ca. 50 % af tennisspillere over 30 år er rapporteret at have lidelsen. Andre idrætsudøvere som kastere, svømmere, fægtere og baseballspillere har øget sandsynlighed for at få det.
Behandlingen består udover aflastning ved f.eks. brug af albuebind af forskellige muskelteknikker, som suppleres med træningsøvelser, når betændelsen aftager. Ledfrigørende behandling af armens og nakkens led kan også være indikeret. En ultralydsundersøgelse kan afgøre graden af inflammation i senevævet og derved give en bedre ide om behandlings- og øvelsesstrategien samt længden af helingstid. Ved langvarige gener har shockbølgebehandling vist god effekt og i enkelte tilfælde henvises til blokade indsprøjtning af binyrebark ved speciallæge.
Supinator-syndrom (kompression af radialis nerven)
Supinatorsyndrom kaldes også Radialtunnelsyndrom. Tilstanden skyldes afklemning af nervus radialis. Der er flere mulige lokalisationer for nerve afklemning af denne nerve omkring albuen. Nervus radialis passerer på ydersiden og fortil ved selve albueleddet. Ovenfor og nedenfor har den desuden et forløb på armens bagside. Den deler sig i en overfladisk (sensorisk) gren og en dyb (motorisk) gren. Den dybe gren passerer gennem et bindevævsstrøg dannet af den proksimale kant af det overfladiske muskelhoved i m. supinator (Frohses arkade), hvor nerven er udsat for kompression.
Typisk beskriver patienten dyb smerte på bagsiden og ydersiden af underarmen. Smerterne kan stråle op på ydersiden af albuen samt ned på bagsiden af håndleddet med føleforstyrrelser ned ved starten af 1. og 2. finger og ved svært tryk på nerven kan der opstå nedsat kraft ved bagoverbøjning af håndleddet og stræk af fingrene.
Syndromet ses typisk ved idrætsudøvere som styrketræning, tennis og badminton spilere.
Behandlingen består af ledfrigørende behandling omkring albuen samt brug af muskel teknikker og øvelser for at gøre plads til nerven. Shockbølgebehandling kan også bruges til at påvirke nervevævet. Ved manglende lindring kan operation overvejes.
Radius/capitulum bruskskader
Leddet mellem det yderste underarmsben (radius) og den yderste del af albuen (capitellum humeri) kan udsættes for akutte traumer, hvor der kan opstå skader i ledbrusken og knoglen med smerter, ømhed og senere løse fragmenter (ledmus). De fleste skader kan behandles med aflastning i en periode på 1-3 uger. Ved løse fragmenter kan kikkertoperation med fjernelse af fragmenterne være indikeret.
Gentagne belastninger af albuen med påvirkning i valgus (f.eks. kastebevægelsen) kan give smerter og eventuelt bruskskader i leddet. Hos børn og yngre personer ses i sjældne tilfælde en knogle nedbrydning grundet manglende blodtilførsel (avaskulær nekrose af capitullum). Det er muligt, at større eller gentagne mindre belastninger kan fremkalde tilstanden, hvor knoglen gradvist nedbrydes og delvist genopbygges over nogle år.
Her ses ofte stivhed, klikkende fornemmelse, låsning og smerter på ydersiden af albuen ved aktiv brug af albuen samt ved valgusbelastning (kast). Der er ofte hævelse og lokaliseret ømhed. Smerterne kan ofte udløses ved ud- og indadrotation af albuen mens man presser den sammen. Røntgen kan vise nedsat afstand mellem ledfladerne og små forkalkninger i ledkanterne ved svær bruskskade med begyndende slidgigt. Løse fragmenter ses bedst ved ultralyds- eller MR-undersøgelse eller artroskopi. Denne tilstand skal udredes ved orthopædkirurg.
Pulled elbow (luxatio capitis radii)
Denne skade ses hos småbørn under et løft af barnet på strakt arm eller efter et fald, hvor barnet holder fast i et gelænder eller i en voksens hånd.
Barnet holder ofte armen let bøjet og underarmen indad roteret og ønsker ikke at bevæge albuen. Tilstanden kan umiddelbart behandles med et tryk i underarmens længderetning, mens man drejer armen udad, så leddet sætter sig på plads igen.
Smerter ved bagerste del af albuen
Slimsækbetændelse på albuespidsen (bursitis olecrani)
Her ses en hævelsen over albuespidsen og kan være meget stor, og i nogle tilfælde er hævelsen inflammatorisk med ømhed, smerter og rødme og en bakteriel infektion skal her udelukkes. Tilstanden har tendens til at komme tilbage hvis albuen udsættes for tryk mod hårdt underlag (studenter-albue). Ved langvarige tilfælde kan der opstå arvævsdannelser i bursa, og disse kan palperes som “korn” på spidsen af albuen.
Behandlingen er blokade injektion med binyrebark, hvor den overskydende væske tappes fra bursa. I svære tilfælde kan bursa bortopereres.
Triceps betændelse (triceps tendinopati)
Triceps tendinopati, viser sig som smerter og ømhed svarende til tricepssenens tilhæftning ved albuespidsen (olecranon). Lidelsen kommer efter overbelastning af senen, f.eks. efter idræt eller hårdt belastende arbejde. Smerterne forværres ved ekstension af albuen mod modstand og en ultralydsundersøgelse kan normalt vise skadens omfang.
Behandlingen består af aflastning samt langsom genoptræning af albuen. Ved vedvarende symptomer kan shockbølgebehandling afprøves.
Snapping elbow
Her skelnes mellem en medial og en laterale type, der skyldes forskellige årsager. Det ses oftest ved kastere og tennisspillere. Ved den mediale type skyldes det oftest at nerven på indersiden af albuen (n. Ulnaris) sublukserer, eller at en del af tricepssenen smutter over inddersiden af albuen (mediale epikondyl), alternativt evt. en anomal tricepssene. Ved den laterale skyldes generne kapselfortykkelse/plicadannelse på ydersiden af albuen.
Patienten beskriver ofte følelsen af at noget smutter ud bagtil og inder- eller ydersiden, med eller uden smerter og man kan ofte selv genskabe smerter og ”smuttet” ved tryk over området.
Behandlingen består af aflastning og evt. brug af albuebind med efterfølgende genoptræning af albuen ved fysioterapeut. Ved længerevarende smerter kan operation komme på tale.
Olecranon impingement
Dette optræder ofte hos kastere og er karakteriseret ved klikken eller låsning af albuen ved fuld udstrækning (ekstension).
Ved undersøgelse føles en ”skurren” (crepitation) og en mekanisk hindring af fuld ekstension og smerterne forværres ved ekstension. Ved nogle ses instabilitet i leddet grundet svækkelse af ledbåndet på indersiden af albuen på grund af gentagne valgusstress ved kast.
Røntgen- og ultralydsundersøgelse kan vise knoglepåbygninger (osteofytter) på spidsen af olecranon og medialt i fossa olecrani, hypertrofi af olecranon og løse legemer.
Behandling består af aflastning samt genoptræning ved fysioterapeut. Ved manglende symptomlindring kan operation overvejes.
Olecranon stressbrud
Ses oftest hos kastere og her ses albuesmerter bagtil i albuen, som øges under ekstension ved kastning. Røntgenundersøgelse kan være negativ – specielt de første uger. CT eller MR vil som regel give diagnosen.
Behandling består i aflastning til bruddet heler. Ved langvarige symptomer kan shockbølgebehandling igangsættes for at få knoglen til at hele op. Operation være nødvendig ved manglende lindring efter behandling.
Smerter ved forreste del af albuen
Biceps tendinopati
Her ses en overbelastning i form af aktiviteter som indebærer gentagne albuefleksioner og underarms-udadrotationer, primært ved styrkeløftere. Der vil være albuesmerter fortil over senen med nedsat supinationskraft af underarmen og evt. også nedsat flektionskraft
Ultralydsundersøgelse kan bekræfte mistanken samt lokalisere og gradere forandringer i senen.
Behandling består af aflastning samt langsom genoptræning ved fysioterapeut. Ved langvarige gener kan shockbølgebehandling afprøves.
Pronator teres syndrom
Dette skyldes kompression af nervus medianus lige nedenfor albuen, hvor nerven løber gennem de to muskelhoveder af m. pronator teres. Dette ses ofte blandt personer som har dyrket ketcher- eller kastesport, eller ved kraftbetonet arbejde og udløser smerter fortil i albuen og føleforstyrrelse ned på forsiden af underarmen.
Der er ofte trykømhed og symptomerne kan provokeres ved indadrotation af underarmen (pronation) mod modstand. I svære tilfælde kan der findes nedsat aktiv fleksion svarende til yderstykket af 1. og 2. finger, hvor muskulaturen forsynes af en forreste interossøse gren fra n. medianus.
Nerveledningstest (EMG) og ultralydsundersøgelse kan hjælpe med til at lokalisere den skadelige påvirkning af nerven.
Behandlingen består af aflastning samt diverse muskelteknikker og instruktion i øvelser for at mindske trykket på nerven og shockbølgebehandling kan hjælpe med at fremskynde ophelingen.
Forreste ledbånds- eller kapselskade
Dette ses oftest efter aktiviteter, som medfører gentagne overstrækninger (hyperekstensioner) i albue og giver smerter fortil i albuen. Smerterne provokeres ved passiv ekstension eller hyperekstension. Der ses sjældent ledsagende afrivninger i m. brachialis med betændelse og ultralyd og røntgen bør derfor tages for at udelukke myositis ossificans.
Behandlingen består af aflastning samt genoptræning ved fysioterapeut og her kan shockbølgebehandling fremme ophelingen af det beskadige væv.
Smerter uden speciel lokalisation
Osteochondritis ossificans
Her ses et eller flere knoglefragmenter, som løsner sig fra ledfladen og danner et frit legeme i leddet (mus). Tilstanden kan ramme mange led og er hyppigst i knæet (75 %). Patienterne er som regel mellem 15 og 20 år og har ofte en historik af et eller flere traumer mod leddet. Der kan opleves akutte låsninger og smerter i leddet.
Behandlingen består oftest af fjernelse af knoglefrakmenterne ved en kikkertoperation.
Målmandsalbue
Udtrykket “målmandsalbue”, beskriver en tilstand efter blokering af skud med en bold og kan medføre hyperekstension, valgusstress og supination af underarmen med ledbåndsskader og overbelastning af brusken i leddet. Der vil være smerter og ubehag – oftest medialt – samt ændret følesans med udstråling til lillefingeren
Ultralyds- og MR-undersøgelse kan bedst beskrive brusken i leddet og behandlingen afhænger af tilstanden: NSAID, intraartikulær kortisoninjektion, operation
Der anbefales instruktion i aktive øvelser, som ikke provokerer smerter samt shockb ølgebehandling og ved vedvarende symptomer evt. brug af blokade injektion med binyrebark i leddet.
Kronisk muskelloge syndrom
Denne tilstand opstår, når øget tryk indenfor en muskelloge nedsætter blodcirkulationen og funktionen af det fascieomsluttede væv. I underarmen kan tilstanden f.eks. optræde hos idrætsudøvere, som i længere tid belaster underarmene statisk, specielt hos motorcyklister som kører motocross.
Her ses indsættende krampelignende smerter ved statisk belastning, kraftsvækkelse og føleforstyrrelser i underarm og samtlige fingre. Symptomerne forsvinder efter aktivitetsstop.
Behandlingen består aflastning, brug af bandage/skinne for aflastning af underarmen samt af behandling med forskellige muskelteknikker og øvelsesinstruktion.
Læs mere om albuen her