Mandag til torsdag 7:00-18:00
Fredag 7:00-16:00

info@kir.dk

36 44 01 33

Gearhalsvej 1, st. - 2500 Valby

Kiropraktik

Kiropraktik hos Kiropraktorerne Idræts- og Rygklinik

Hvad er kiropraktik?

En del af det danske sundhedsvæsen

Kiropraktorerne Idræts- og Rygklinik opnåede i 1992 autorisation af Sundhedsstyrelsen og er i dag en fuld integreret del af det danske sundhedsvæsen.

Vores kiropraktorer beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskler, knogler og led. Dette gøres ved udførelse af manuelle behandlings-teknikker, herunder kiropraktisk behandling, behandling af muskler og sener, øvelsesinstruktion samt information og rådgivning til patienten.

Universitetsuddannet

En kiropraktor uddannes i fællesskab med lægerne ved Syddansk Universitet og kan derfor selvstændigt udrede og behandle patienter med smerter i muskler, led og knogler. Uddannelsen er 5-årig og efterfølges af en 1-årig turnusperiode. Der kræves derfor ikke henvisning fra egen læge og der ydes tilskud fra den offentlige sygesikring og fra sygeforsikringen Danmark.

En detaljeret behandlingsplan

Kiropraktoren indleder konsultationen med at optage patientens sygehistorie, som det kendes fra egen læge. Herefter foretages en grundig undersøgelse af patienten evt. suppleret med en røntgen- eller ultralydsundersøgelse. På denne baggrund stilles en diagnose, dvs. en beskrivelse af hvad patienten præcis fejler. I de tilfælde hvor det skønnes relevant, sørger vi for videre udredning via egen læge. Til slut lægges en detaljeret behandlingsplan for patienten. Alt dette tilbydes ved første besøg på klinikken.

Det er næsten altid smertefrit og uden bivirkninger at få kiropraktisk behandling
Det er næsten altid smertefrit at få manipulationsbehandling hos en kiropraktor. Du vil du også opleve, at der stort set ingen bivirkninger er (udover eventuel forbigående træthed og ømhed). Kiropraktoren tilpasser altid behandlingen lige præcis til din alder, fysik og problematik. Det betyder, at du kan få kiropraktisk behandling uanset din alder og din fysik.

Det overordnede mål med alle kiropraktiske behandlinger er at genskabe den normale funktion af kroppens led og muskler. Muskler og led, der fungerer normalt, bliver nemlig ikke irriterede og giver gener i form af smerter, ømhed, stivhed eller spændinger. På den måde kan kiropraktoren begrænse eller helt fjerne dine smerter ved at genskabe den normale funktion af din krops led og muskler. Derfor er kiropraktorens behandling ikke kun fokuseret på dine symptomer i sig selv, men også på årsagen til, at de er kommet.

Kiropraktorerne samarbejder med den praktiserende læge og speciallæger og der henvises til egen læge hvis det skønnes begrundet. Der samarbejdes ligeledes med massører, fysioterapeuter og akupunktører.

Kiropraktisk behandling