Lændesmerter

Halvdelen af danskerne får smerter i lænderyggen hvert eneste år. Har man først én gang haft smerter i ryggen, har man større chance for at få det igen.

Årsagerne til lændesmerter er mange. Få tilfælde skyldes alvorlige sygdomme som f.eks. infektioner, brud eller kræft. Flere skyldes diskusprolaps eller gigt-lidelser, men den største gruppe af rygsmerter skyldes, at muskler og led giver smerter grundet dårlig funktion. Årsager til dette kan f.eks. være et tungt eller akavet løft, en forkert bevægelse eller uhensigtsmæssige bevægelser over tid, der provokerer led og muskler. En inaktiv livsstil disponerer for smerter. Det er kiropraktorens eller fysioterapeutens opgave er at identificere hvilke strukturer, der ikke fungerer optimalt og ved hjælp af forskellige ledfrigørende og muskelteknikker samt øvelser at afhjælpe dette.

Smerterne kan variere fra lette murrende smerter til svære intense smerter som hæmmer ens bevægelse væsentligt. Smerter i den nederste del af ryggen kan også stråle ud i baller, hofte, mave og benene.

Man skelner derfor generelt imellem to typer af lændesmerter, nemlig lændesmerter med eller uden udstråling til benene. Lændesmerter uden udstråling er lokaliserede lokalt i lænden, hvorimod lændesmerter med udstråling forårsager smerter i lænd, baller, hofter og lår og hos nogen symptomer helt ned til fod og tæer. Symptomer i benene skyldes som regel irritation af leddenes bruskskiver (diskus) og/eller muskler i hofter og bækken eller påvirkning af iskiasnerven, der løber fra den nedre del af lænden til benene. Det er vigtigt at understrege, at selv om man har symptomer i benene, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en diskusprolaps og iskiaspåvirkning.

Har man haft symptomer i lang tid, eller har man haft gentagne episoder af lændesmerter med eller uden udstråling, vil der i de allerfleste tilfælde være behov for at genoptræning. Her kan vi tilbyde individuel træning eller træning på små hold i vores egen holdsal – se mere under træning-link.

Lænden er det hyppigste område der rammes af en diskusprolaps.

Når man får en diskusprolaps er det udtryk for, at de yderste lag i bruskskiven (diskus) er revnet og den bløde kerne, der findes midt i brusken, kan presse ud på nerver. Diskusprolapser opstår som en del af de naturlige slidforandringer i ryggen og forekommer hos ca. 25 % af 40-årige danskere.

Alle kan få en diskusprolaps, men sandsynligheden for at få det er bl.a. arveligt betinget, og rygning og overvægt øger risikoen. I de fleste tilfælde er der ikke en klar udløsende årsag til, at diskusprolapsen opstår, men hos nogle udløses den i forbindelse med en bestemt belastning eller løft.

Symptomerne på en diskusprolaps er ofte smerter både i lænden og i det ene ben. Disse udstrålende smerter til benene skyldes ikke nødvendigvis, at du har en diskusprolaps, men kan også forårsages af andre tilstande. Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give ben smerter uden at gøre ondt i ryggen. Der kan forekomme sovende/prikkende fornemmelser i benet eller fornemmelse af følelsesløshed. I forbindelse med en diskusprolaps kan man miste kraft i benet og opleve, at benet virker usikkert eller at en fod er svær at få med, når man går.

Smerterne forværres typisk ved frembuk og sidden og lindres ved rygleje og gang.

Ved nedsat kraft i benene skal man sørge for at blive undersøgt straks hos kiropraktoren eller egen læge. I sjældne tilfælde kan diskusprolapsen påvirke nerver til blære og tarm og medvirke, at man ikke kan mærke, man skal på toilettet og, at man ikke kan komme af med vandet, eller at man har svært ved at holde på tarmluft og afføring. Ved påvirket blære- eller tarmkontrol skal man sørge for at blive undersøgt straks ved kiropraktor, læge eller vagtlæge/skadestue.

Diskusprolaps kan være en alvorlig lidelse, men normalt er prognosen god og kiropraktisk og fysioterapeutisk behandling og rådgivning med samtidig øvelsesinstruktion samt smertestillende medicin anbefales og giver normalt god effekt og lindring af smerterne. Ca. 90 % vil opleve bedring inden for 8 uger og udsigten til at komme sig over smerter og føleforstyrrelser er generelt god.

Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som er rettet mod at undgå operation med mindre manuel behandling, rådgivning og træning viser sig uden effekt.

Hvis behovet opstår, kan vi henvise direkte til MR-scanning og udredning ved kirurger på hospitalet.

Har man diskusprolaps i lænden yder der ekstra tilskud fra den offentlige sygesikring igennem et ”Prolapspakkeforløb” hvor patienten følges intensivt over en 8 ugers periode. Se priser her

Iskias henviser til en generel fællesbetegnelse for ”smerter i benet” og kan have mange forskellige årsager.

Iskias kan skyldes mange ting som led problemer i lænd og bækken, spændte muskler, hofteproblemer, diskusprotrution eller diskusprolaps og kan give smerter udstrålende fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod.

Behandlingen afhænger af årsagen til iskiasirritationen, men er generelt rettet mod at normalisere funktionen af led og muskler vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker samt instruktion i relevant træning og øvelser.