Fod
Plantar fascitiis (hælspore)
- Lidelser i foden skyldes ofte biomekaniske ændringer, som giver anledning til forkert vægtoverføring og trykbelastning.
- Ses ofte hos idrætsudøvere eksempelvis løbere som en overbelastning.
- Hælsmerter er oftest akillessene relateret eller irritation af svangssenen.
- Fodsmerter er oftest nedsunken forfod eller smerter fra storetåens grundled.
Plantar fasciitis, ofte kaldet hælspore, er en hyppig årsag til smerter under hælen. Det skyldes overbelastning og opstår hvor bindevævspladen i fodsålen (plantar fascien) hæfter til hælens knogle. Som regel forsvinder smerterne af sig selv, men aflastning med tilpasning af fodtøj og aktiviteter, som har udløst smerterne, kan hjælpe.
Der vil være smerter under hælen ved belastning og smerten kommer, når du træder ned på hæen. Smerterne er i begyndelsen kun til stede ved belastning, men kan efterhånden også være til stede i hvile. Af og til stråler smerterne fremad i foden, og den kan omfatte det meste af fodens underside.
Smerterne er ofte værst tidligt på dagen, og når du starter med at belaste foden efter hvile, især når du står op om morgenen. Når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerten aftage. Ved store belastninger vil smerten blive større igen.
Røntgen kan eventuelt vise en knogleudvækst, en såkaldt hælspore ved fæstet på hælbenet, men hælsporen ses både hos personer med plantar fasciitis og raske personer helt uden gener. Derfor tror man ikke længere på, at hælsporen har betydning.
Overbelastning sker oftest, hvis du står længe på hårdt underlag eller ved meget gang eller løb, og i idræt som indebærer mange hop. Hvis du har hulfod eller platfod vil du have større risiko for at udvikle plantar fasciitis. Ved nogle gigtsygdomme kan sygdommen opstå som dobbeltsidig plantar fasciitis.
Behandlingen består af aflastning samt ofte at bruge et støddæmpende og korrigerende indlæg og godt stødabsorberende fodtøj er vigtigt. Udstrækningsøvelser af bindevævspladen kan være effektivt og vores fysioterapeut kan vejlede i genoptræning af senen og bruge taping til aflastning af hælen. For løbere tilbyder vi rådgivning omkring løbestil. Ved langvarige smerter anbefales shockbølgebehandling, som viser gode resultater. Blokade behandling med indsprøjtning af binyrebark kan overvejes ved manglende lindring af smerter.
Brud og træthedsbrud i fodens knogler (fraktur/stressfraktur)
10 % af alle brud ses i fodens knogler, som består af 26 knogler. Brud forekommer oftest efter traume og træthedsbrud ses oftest blandt idrætsudøvere og dansere, løbere og sport, som indeholder mange spring og hop.
Røntgen-, ultralyds- og MR-undersøgelse er ofte påkrævet for at afgøre hvilken behandling der skal igangsættes og ved mistanke om brug skal foden aflastes og patienten skal udredes ved orthopædkirurg for videre behandling. Forskellige indlæg og ændret fodtøj kan nogle gange hjælpe. Ved manglende opheling af træthedsbrud i foden har shockbølgebehandling vist sig effektiv.
Metatarsalgi (forfodsnedfald)
Metatarserne er navnet på de fem knogler i mellemfoden og algi betyder smerte. Metatarserne forbinder fodroden med tæerne. Langs hver af disse knogler går der en nerve, som er på vej til hver tå. Disse nerver kan blive udsat for tryk og klem. Det skaber irritation i nerven og udløser smerter.
Smerterne er hyppigst under tæerne fortil mellem 3. og 4. tå og det kan give brændende smerter i fodsålen, som kan stråle ud i tæerne.
Smerterne kommer først i forbindelse med gang og løb eller når du benytter de sko, der klemmer. Det kan også skyldes at forfodens tværbue kan falde sammen og give forfodsplatfod. Derved kan tånerverne presses ind mellem mellemfodsknoglerne og give udstrålende smerter til tæerne.
Behandlingen består i at sko tilpasses og ofte anbefaler vi indlægssåler, som giver en normal fodtværbue og derved giver plads til nerverne mellem tæerne. Samtidig kan ledfrigørende behandling og øvelser give mere plads imellem tæerne og aflaste nerverne. Ofte kan shockbølgebehandling smertelindre yderligere og fremme helingsprocessen.
Mortons neurom
Ved langvarig metatarsalgi kan irritation på nerven mellem tæerne med tiden føre til, at nerven hæver op, og der dannes en nerveknude – et såkaldt neurom. Nerven kan da blive endnu mere klemt, og det giver øget ubehag og smerter.
Smerterne er hyppigst under tæerne fortil mellem 3. og 4. tå og det kan give brændende smerter med føleforstyrrelser i fodsålen, som kan stråle ud i tæerne.
Man vil udløse smerter ved tryk over nerven og smerterne kommer ved gang og løb. Årsagen og behandlingen følger proceduren for metatarsalgi.
Hvis det ikke hjælper, kan lægen sprøjte binyrebarkhormon ind ved nerven, hvor den er trykket, så det giver mindre smerter og irritation. Ved svære tilfælde og hvor der ikke kan opnås smerte lindring kan en operation nødvendig, hvor nerveknuden og hævelsen fjernes, men herefter mister man følesansen på tåen.
Platfod (Pes planus)
Her skelnes mellem den normale bløde platfod, som ses fra barnealderen og platfod hos ældre. Den bløde platfod giver sjældent symptomer, mens platfod hos ældre, som skyldes slidforandringer i foden, ofte giver diffuse smerter og nedsat funktion.
Ved en indadroteret fod (pronationsfod) ses en øget indadrotation af skinnebenet (tibia) med øget belastning på indersiden af læggen, knæet og patellofemoralleddet og ved gang og løb kan afsættet låse foden, og noget af kraften i afsættet tabes.
Platfod fejlstillingen øger risikoen for belastningslidelser i knæ, ankel og fod og reducerer præstationer i idrætsgrene som løb, højde- og længdespring. Senerne på indersiden af anklen, specielt tibialis posterior senen belastes med denne fodstilling uhensigtsmæssigt og kan over tid skades.
Behandlingen består i brug af sko (anti-pronations sko) samt tilpasning af specialindlæg, som løfter svangbuen og herved sikrer bedre funktion af foden og underbenet.
Hulfod (Cavusfod)
Her ses en forhøjet længdebue af foden og ofte en dybtliggende forreste del af første mellemrods knogle (1. metatars). Ved gang og løb kommer forreste og inderste del af foden for tidlig ned mod underlaget, indadrotation (pronationsbevægelsen) bliver for lille, foden “låses” dermed ikke op, og den forbliver stiv under hele belastningsfasen. Stødabsorptionen bliver dårlig og resulterer i øget belastning på svangsenen (plantarfascien), mellemfodsknogler og fedtpuden under mellemfodsknoglerne.
Behandling er oftest stødabsorberende- eller fod korrigerende-indlæg. I svære tilfælde specielt tilpassede sko. Operation kan komme på tale ved svær deformitet af foden.
Hælpudeirritation
Hælpuden ligger direkte under hælknoglen (calcaneus) og er en tyk fedtpude, som virker som et hydraulisk, trykabsorberende lag ved gang og løb. Hælfedtpuden kan udsættes for stødskader, som kan medføre blødninger i fedtpuden og knusning af de bindevævsstrukturer (septae), som holder fedtvævet på plads. Herved mindskes hælpudens stødabsorbering, og der kan opstå irritation på hælknoglens (calcaneus) overflade (periost).
Denne skade ses oftest blandt ældre og overvægtige, samt blandt idrætsudøver og giver øget belastning på hælen og her ses hælsmerter ved belastning, som ligner dem, man ser ved hælspore (plantar fasciitis), men føles ofte mere diffuse under hele hælen mens smerten ved hælspore er lokaliseret til et centralt punkt på indersiden af hælknoglen. Ultralydsscanning kan vise den nøjagtige årsag til smerterne.
Behandlingen består af aflastning med støddæmpende sko/såler eller tilpasning af specialsåler for at aflaste hælpuden. Taping af hælen bruges for at aflaste og shockbølgebehandling for at fremme vævshelingen.
Sesamoidit
Dette er en betændelses tilstand omkring blødeelene i de små indlejrede knogler(sesamknogler) i senevævet fortil, under første mellemfodsknogle (caput af 1. metatars) og skyldes stød og træk i forbindelse med løb, spring og hop.
Tåløbere og idrætsudøvere, som løber på forfoden, er specielt udsat for denne lidelse. Her ses smerter under storetåens grundled ved belastning med trykømhed og evt. lidt hævelse over den aktuelle sesam knogle og ultralydsundersøgelse kan bekræfte diagnosen. Aflastning
Behandlingen består af aflastning og justering af træningsbelastning. Ofte foretages en løbestilsanalyse og ved behov kan vi hjælpe med at justere løbemåden. Støddæmpende sko eller specialsåler, evt. ekstra sål med udsparing ud for det smertefulde område bruges ofte.
Ved kroniske gener kan henvisning til blokade indsprøjtning med binyrebark forsøges og kirurgi med fjernelse af sesambenet overvejes.
Hallux rigidus
Denne lidelse giver smerter og nedsat bevægelighed af storetåens grundled. Det kan opstå spontant eller efter mange mindre skader mod tåen og der vil være ømhed, oftest på oversiden af tåen. Nogle gange kan man se en fortykkelse af knoglen og ofte kan man med fingeren mærke en hård knoglepåbygning (eksostosedannelse) på samme sted.
Dette giver nedsat bevægelighed og smerter ved løb, spring, skiløb og evt. langvarig gang. En røntgenundersøgelse kan påvise knoglefortykkelsen og evt. slidforandringer (artrose) i leddet.
Behandlingen består i brug af stødabsorberende sko samt tilpasning af specialindlæg, der aflaster leddet. Samtidigt kan bevægelse i leddet forbedres ved brug af ledfrigørende behandling samt øvelser.
Ved manglende lindring kan operation overvejes.
Hallux valgus
Denne skade ses særlig blandt ældre kvinder med tiltagende ubehag med smerter og hævelse på indersiden af storetåens grundled. Storetåen vinkler i udadrotation og bøjer indad og forskyder ofte 2. tå op i luften så der efterhånden udvikler sig en såkaldt hammertå. Ofte er der ændringer i hele forfoden med forfodplathed, som kan være breddeøget og flad og med tryksmerter fortil over 2. og 3. tås grundled.
Røntgen- og ultralydsundersøgelse anvendes for at se lidelsen og oftest kan brug af stødabsorberende sko med specialindlæg der aflaster leddet lindre. Ved svære og vedvarende symptomer kan operation overvejes.
Cuboid syndrom
Dette ses oftest som en akut eller overbelastningsudløst smerte langs ydersiden af fodens. Nogle gange ses en forskydning (subluksation) af terningebenet (os cuboideum) som resultat af løshed i ledbåndene.
Tilstanden ses oftest efter langvarig løbetræning eller efter forvridninger af anklen.
Der vil være tryksmerte over enerne på ydersiden af anklen (peroneussenerne), hvor denne går ind under hælbenet. Der kan også være ømhed midt under foden, svarende til undersiden af os cuboideum.
Behandlingen består af aflastning og eventuelt understøttelse af fodrodsknoglen med specialindlæg og brug af fast skotøj.
Gigt i foden (Rheumatoid artrit, urinsyregigt/Podegra)
Flere forskellige gigtarter kan skabe smerter og hævelser i anklen og fodens led. Disse kan være kroniske eller anfaldsvise og er ofte tegn på anden systemisk sygdom. Her vi der være hævelse, varme og smerter og ultralydsundersøgelse kan ofte afgøre påvirkningen af leddene og de omkringliggende bløddele.
Disse gigtarter skal altid udredes ved speciallæge og kræver medicinsk behandling og kan have gang af øvelser ved fysioterapeut.