ankel

Ankelskade, akut (ankel forstuvning)
Her ser vi akut opstået skade af ledbånd og/eller knoglestrukturer i ankelleddet. Den hyppigste skade er overstrækning af ledbånd på ydersiden af anklen (90 %).

Skaden kan inddeles i: Grad 1 – mild overstrækning af ledbånd uden instabilitet i leddet; Grad 2 – delvis ruptur af ligamentkomplekset med mild instabilitet i leddet eller Grad 3 – komplet ruptur af ligamentkomplekset med instabilitet i leddet. Hvis den rigtige behandling ikke igangsættes med det samme, kan det føre til kroniske problemer som nedsat bevægelighed, smerte og ledinstabilitet.

Denne skade er den hyppigst forekommende skade indenfor idræt og udgør 20 % af alle idrætsskader. Knoglebrud i forbindelse med denne skade udgør ca. 15 % og bør altid udelukkes ved mistanke med en røntgen undersøgelse.

Ankelskade ydersiden
Over 85 % af skaderne sker ved at vrikke om på ydersiden af anken, som også kaldes inversionstraumer (supination og indadrotation). Disse ses ved landing efter spring eller løb eller ved vending. Her forstrækker eller brister ledbåndet (ligamentum talofibulare anterior) først (50 % af skaderne er isolerede ruptur af dette ligament) derefter ledbåndet lige bagtil (ligamentum calcaneofibulare) (ca. 20 %) og kun i sjældne tilfælde (ca. 1 %) beskadiges alle ledbånd på ydersiden af anken.

Samme skademekanisme kan også føre til ankelfraktur, og hos yngre patienter kan der foreligge skader i ankelknoglernes vækstzoner. Generelt er frakturer hyppigere blandt ældre patienter, mens ledbåndsskader er hyppigere hos yngre. Der kan ligeledes opstå skader på anklens ledbrusk ved disse skader i form af tryk og afrivninger samt blødningen i brusk og knogle (knogle ødem/”bone bruise”).

Vrid skader hvor man vrikker indad på anklen (eversionstraumer) fører mindre ofte til skade på det tykke og stærke ledbånd på indersiden af anklen (ligamentum deltoideum) med eller uden samtidig syndesmoseskade. Disse ledbåndsskader på indersiden af anklen er sjældne. Studier tyder på, at de kun udgør 1-2 % af ledbåndsskaderne i anklen.

Dette kan forekomme efter blødning eller hvis der opstår instabiitet af ankelleddet. Her finder man belastningsrelaterede smerter som kan være lokaliseret på ydersiden, indersiden, fortil eller bagtil på anklen. Der vil være trykømhed, hævelse, lokal varme og nedsat bevægelighed svarende til det beskadigede område. Her er ultralyds- eller MR-undersøgelse ofte indikeret for at finde årsagen til symptomerne og så den rette behandling kan igangsættes.

Akillesenebetændelse er en tilstand, hvor du har små rifter i senen samt irritationsforandringer i seneskeden og skyldes overbelastning eller akut voldsom skade. Tilstanden er hyppigst hos den ældre sportsudøver og hos løbere. Her ses smerter i og fortykkelse i akillessenen.

Betændelse i akillessenen er en kronisk irritationstilstand i og omkring akillessenen og dens fæste på bagsiden af dit ben. 

Akillessenen er senen til den store lægmuskel på underbenet, du kan føle som en tyk streng på bagsiden af anklen. 

Det har været omdiskuteret, om senen virkelig er betændt, fordi forskning har vist, at der i mindre grad er betændelse i selve senen. 

Der er derimod betændelsesforandringer omkring senens skede og slidforandringer og små rifter i selve senen.

Hovedsymptomet ved betændelse i eller ved akillessenen er smerter ved nederste del af senen eller bagpå hælen. Smerterne kommer, når du begynder at bruge hælen aktivt, f.eks. under løb. 

Smerterne aftager i reglen efter nogen tids aktivitet, for så bagefter at blive værre. 

Der er ofte smerter og stivhed også, når du ikke bevæger dig og er i hvile.

Risikoen for at udvikle betændelse og slidforandringer i og omkring akillessenen er større når du bliver ældre. Høj alder er forbundet med reduceret styrke i senevævet, så du lettere får betændelse. Det kan også opstå ved for meget løb på hårdt underlag specielt hvis du løber med gamle eller ikke-fjedrende løbesko. 

Hvis du er platfodet, er risikoen for problemer med akillessenen også større. Ved platfodhed er foden vredet lidt udad. Det giver øget træk og belastning på indersiden af akillessenen. Efter en periode kan det give slidforandringer.

Det er ofte tilstrækkeligt med udstrækninger af lægmuskulaturen, men ved længervarende smerter anbefales genoptræning ved fysioterapeut samt shockbølgebehandling. En ultralyds-undersøgelse kan hjælpe med af afdække problemets omfang og igangsætte den rigtige behandling.

En indlægssål eller andre antipronations løbesko er også aktuel.

Hvis du bliver ved med at have gener, kan det være nødvendigt med operation. Ved akut brist af akillessenen skal der henvises til behandling på hospitalet.

Indsprøjtning af binyrebarkhormon bruges normalt ikke.  Enkelte eksperter mener dog, at det kan have effekt, da den type medicin er betændelsesdæmpende og smertestillende.

Dette er en overbelastning af anklens knogler, hvor der ses så mikrospopiske skader i knoglerne og kan forekomme i flere forskellige knogler i anklen (os talus, os naviculare og nærliggende knogler). Disse ses særligt blandt idrætsudøvere med stor belastning af fødder, f.eks. løbere og springgymnaster. 

Her ses smerter som forværres ved belastning, ofte udstråling af smerterne med lokal trykømhed.

Dette kræver primært anvendes almindelig røntgenundersøgelse, men ofte er det nødvendigt at supplere med MR- og ultyralyds-undersøgelse for at skelne mellem stresspåvirkning og stressfraktur.

Behandlingen består i aflastning fra aktivitet og eventuelt støtte og aflastning med forskelige bandager, støvler eller gips. Ved langvarige symptomer har shockbølgebehandling vist sig effektivt og ved manglende effekt kanen operation overvejes.

Dette skyldes ofte gentagen voldsom træk af anklen (plantarfleksion) ved spark mod bold eller i græsset med udrifter i ledkapslen fortil som resultat.  Her kan forekomme knogle og bruskskader (kontusion) af forreste skinneben og ankelknogle (tibia og talus) mod hinanden og det kan føre til knoglepåbygning og forkalkninger (eksostoseudvikling) i ledkapslen.

Dette ses hyppigst blandt fodboldspillere og disse patienter får kroniske smerter og nedsat funktion i ankelleddet. Smerterne udløses oftest i fuld ankelbøjning bagover (dorsalfleksion), ofte i forbindelse med start- eller stopbevægelser og kan også udløses af et kraftigt spark

Her findes trykømhed omkring forreste ankel og smerten kan reproduceres ved en startbevægelse hvor anklen belastes i bagoverbøjet (forceret dorsalfleksion). Røntgen viser ofte knogletilvækst over ankelknoglen (collum tali) eller forreste rand af nedre skinneben (tibia).

Genoptræning ved fysioterapeut anbefales eventuelt sammen med shockbølgebehandling og kan vare 8-12 uger før en effekt ses. Ved manglende lindring kan der henvises til operation ved orthopædkirurg.

Dette ses ved ankeloverbelastning og skyldes ofte et akut traume, hvor vedkommende har vredet om i fodleddet, gledet eller trådt ned i et hul. Det ses også hos gigtpatienter med Rheumatoid Arthrit hvor senen svækkes af sygdommen. Det forekommer hyppigst blandt ældre idrætsudøvere, ofte med langvarige smerter og murren i området. 

Her ses vedvarende aktivitetsrelaterede smerter langs seneforløbet, enten bag knysten på indersiden af anklen (mediale malleol) eller ned mod fæstet i mellemfoden. Totalruptur kan forekomme akut og give ømhed over rupturen

Patienten kan ikke stå på tæer, bagfoden er udadroteret (valgusstilling), og der foreligger en “akut platfod” ved fuld ruptur af senen.

MR stiller diagnosen bedst, men ultralyd kan også stille diagnosen. Fuld ruptur kræver akut henvisning til operation, mens mindre skader på senen normalt kan genoptrænes ved fysioterapeut eventuelt kombineret med brug af specialindlæg/løbesko og shockbølgebehandling.

Dette ses oftest hos personer som tidligere har haft brud eller alvorlig ledbåndsskade i anklen og fortrinsvis hos den ældre patient. Her ses stivhed og ømhed i anklen evt. med hævelse og der er ofte nedsat bevægelighed, specielt når anklen bøjes bagover (dorsalfleksion).

Røntgen, alternativt MR-undersøgelse bekræfter diagnosen og behandlingen består oftest af genoptræning ved fysioterapeut. Ved svære hævelser henvises til blokade injektion med binyrebark ved speciallæge og sjældent henvises til operation.

Privatlivspolitik →
Icon-attributes →