fbpx KONTAKT
Toftegårds Alle 7, 1.th, 2500 Valby
}
Mandag til Fredag 7:00-17:00

ankel

Ankelsmerter

Ankelskader opstår oftest efter forvridninger omkring fodleddet og sker typisk under udøvelse af idræt.

Læsioner af ledbåndene kan give løshed, hvis skaden ikke behandles korrekt og det er vigtigt at give ankelskader ro til at hele.

Her benyttes eventuelt forskellige bandager, taping eller afstivning af leddet.

Efterfølgende skal man aktivt bevæge leddet og træne musklerne, oftest sammen med fysioterapeut, så man så vidt muligt opnår en normal funktion af foden samt forebygger nye skader.

Andre overbelastningsskader i anklen kommer typisk snigende over dage eller måneder, og det er ikke altid, at det er den smertende struktur eller kropsdel, som er årsagen til problemet, det er måske kun symptomet.

Stort set alle områder i benet kan give uspecifikke smerte i underben, ankel eller i foden. Hyppigst er der klager fra ømme svangsener (hælsporer), nedsunken forfod, akillessener, ankler og lægmuskler. Mindre hyppigt kommer smerterne fra skinneben eller fodens knogler.

Det kræver en ordentlig udredning og din kiropraktor eller fysioterapeut vil fokusere på, hvor smerten stammer fra igennem en grundig undersøgelse. Mange overbelastningsskader skyldes forkert belastning. Det kan derfor være nødvendigt at udføre bevægeanalyser og belastningsanalyser for at finde årsagen.

Det kan desuden blive nødvendigt med billeddiagnostik i form af ultralydsscanning, røntgenundersøgelse eller i visse tilfælde MR-scanning. Det gør det muligt yderligere at vurdere, hvor skaden helt præcist befinder sig, og giver også mulighed for en vurdering af skadens omfang.

Ved større skader på anklens ledbånd, sener, knogler og led kræves ofte behandling med eventuel operation, gips eller støvle behandling og du vil blive henvist til den rette instans efter en grundig undersøgelse hos os.

Læs mere om ankelskader og fodskader her

Ankelskade, akut (ankel forstuvning)

Ankelskade, akut (ankel forstuvning)

Her ser vi akut opstået skade af ledbånd og/eller knoglestrukturer i ankelleddet. Den hyppigste skade er overstrækning af ledbånd på ydersiden af anklen (90 %).

Skaden kan inddeles i: Grad 1 – mild overstrækning af ledbånd uden instabilitet i leddet; Grad 2 – delvis ruptur af ligamentkomplekset med mild instabilitet i leddet eller Grad 3 – komplet ruptur af ligamentkomplekset med instabilitet i leddet. Hvis den rigtige behandling ikke igangsættes med det samme, kan det føre til kroniske problemer som nedsat bevægelighed, smerte og ledinstabilitet.

Denne skade er den hyppigst forekommende skade indenfor idræt og udgør 20 % af alle idrætsskader. Knoglebrud i forbindelse med denne skade udgør ca. 15 % og bør altid udelukkes ved mistanke med en røntgen undersøgelse.

Ankelskade ydersiden

Over 85 % af skaderne sker ved at vrikke om på ydersiden af anken, som også kaldes inversionstraumer (supination og indadrotation). Disse ses ved landing efter spring eller løb eller ved vending. Her forstrækker eller brister ledbåndet (ligamentum talofibulare anterior) først (50 % af skaderne er isolerede ruptur af dette ligament) derefter ledbåndet lige bagtil (ligamentum calcaneofibulare) (ca. 20 %) og kun i sjældne tilfælde (ca. 1 %) beskadiges alle ledbånd på ydersiden af anken.

Samme skademekanisme kan også føre til ankelfraktur, og hos yngre patienter kan der foreligge skader i ankelknoglernes vækstzoner. Generelt er frakturer hyppigere blandt ældre patienter, mens ledbåndsskader er hyppigere hos yngre. Der kan ligeledes opstå skader på anklens ledbrusk ved disse skader i form af tryk og afrivninger samt blødningen i brusk og knogle (knogle ødem/”bone bruise”).

Syndesmoseskader (skader i ledbånd som holder skinneben og lægben sammen)

Bortset fra frakturer er skade på forsiden af ledbåndende på den nedre del af skinneben og lægben (syndesmosen), den vigtigste skade der skal udelukkes ved skader på ydersiden af anken. Ligamentet heler spontant, men patienten skal ofte aflaste i 6-8 uger, før man igen tåler belastning og optræning ved fysioterapeut. Her kan shockbølgebehandling yderligere smertelindre og fremme helingen af ledbåndet. Meget sjældent skal der foretages operation ved orthopædkirurg.

Ankel ledbåndskader på indersiden

Vrid skader hvor man vrikker indad på anklen (eversionstraumer) fører mindre ofte til skade på det tykke og stærke ledbånd på indersiden af anklen (ligamentum deltoideum) med eller uden samtidig syndesmoseskade. Disse ledbåndsskader på indersiden af anklen er sjældne. Studier tyder på, at de kun udgør 1-2 % af ledbåndsskaderne i anklen.

Peroneusluksation

Ankelskader hvor man forvrider ydersiden af anklen kan også føre til, at de lange tynde sener, som løber bag knysten på ydersiden af anklen beskadiges og de små ledbånd som holder senen på plads (peroneusretinaklerne) springer og senen løsnes så peroneussenen glider op på ydersiden af anklen og ”smutter” (subluserer) hen over knysten når man bøjer og strækker anklen.

Hævelse af ankelleddet (synovit)

Dette kan forekomme efter blødning eller hvis der opstår instabiitet af ankelleddet. Her finder man belastningsrelaterede smerter som kan være lokaliseret på ydersiden, indersiden, fortil eller bagtil på anklen. Der vil være trykømhed, hævelse, lokal varme og nedsat bevægelighed svarende til det beskadigede område. Her er ultralyds- eller MR-undersøgelse ofte indikeret for at finde årsagen til symptomerne og så den rette behandling kan igangsættes.

Artrit (gigt-lidelser)

Dette ses oftest som følge af anden systemsygdom, f.eks. urinsygegigt eller leddegigt. Symptomer er smerter, hævelse og nedsat funktion og der er ofte kendt grundsygdom. Relevante blodprøver skal foretages og udsugning af ledvæsken (aspiration) skal udføres ved speciallæge (rheumatolog) hvorefter behovet for medicinsk behandling og eventuel genoptræning ved fysioterapeut kan igangsættes.

Akillessenebetændelse

Akillesenebetændelse er en tilstand, hvor du har små rifter i senen samt irritationsforandringer i seneskeden og skyldes overbelastning eller akut voldsom skade. Tilstanden er hyppigst hos den ældre sportsudøver og hos løbere. Her ses smerter i og fortykkelse i akillessenen.

Betændelse i akillessenen er en kronisk irritationstilstand i og omkring akillessenen og dens fæste på bagsiden af dit ben. 

Akillessenen er senen til den store lægmuskel på underbenet, du kan føle som en tyk streng på bagsiden af anklen. 

Det har været omdiskuteret, om senen virkelig er betændt, fordi forskning har vist, at der i mindre grad er betændelse i selve senen. 

Der er derimod betændelsesforandringer omkring senens skede og slidforandringer og små rifter i selve senen.

Hovedsymptomet ved betændelse i eller ved akillessenen er smerter ved nederste del af senen eller bagpå hælen. Smerterne kommer, når du begynder at bruge hælen aktivt, f.eks. under løb. 

Smerterne aftager i reglen efter nogen tids aktivitet, for så bagefter at blive værre. 

Der er ofte smerter og stivhed også, når du ikke bevæger dig og er i hvile.

Risikoen for at udvikle betændelse og slidforandringer i og omkring akillessenen er større når du bliver ældre. Høj alder er forbundet med reduceret styrke i senevævet, så du lettere får betændelse. Det kan også opstå ved for meget løb på hårdt underlag specielt hvis du løber med gamle eller ikke-fjedrende løbesko. 

Hvis du er platfodet, er risikoen for problemer med akillessenen også større. Ved platfodhed er foden vredet lidt udad. Det giver øget træk og belastning på indersiden af akillessenen. Efter en periode kan det give slidforandringer.

Det er ofte tilstrækkeligt med udstrækninger af lægmuskulaturen, men ved længervarende smerter anbefales genoptræning ved fysioterapeut samt shockbølgebehandling. En ultralyds-undersøgelse kan hjælpe med af afdække problemets omfang og igangsætte den rigtige behandling.

En indlægssål eller andre antipronations løbesko er også aktuel.

Hvis du bliver ved med at have gener, kan det være nødvendigt med operation. Ved akut brist af akillessenen skal der henvises til behandling på hospitalet.

Indsprøjtning af binyrebarkhormon bruges normalt ikke.  Enkelte eksperter mener dog, at det kan have effekt, da den type medicin er betændelsesdæmpende og smertestillende.

Haglunds hæl

Dette er en knogleudvækst bag på hælbenet (os calcaneus), som kan føre til en slimsækbetændelse bag på hælen (retrocalcaneal bursit).  Det ses med øget hyppighed blandt idrætsudøvere.

Langvarig irritation omkring fæstet af akillessenen kan føre til en knogle reaktion med brusk- og knoglenydannelse i vinklen mellem akillessenen og hælbenet, ofte med overvækst på ydersiden af hælbenet.

Tryk og irritation mod dette område fra for stramme, hårde og små sko vil yderligere forværre lidelsen. Der ses nogle gange en betydelig knoglepåbygning (exostose) bag på hælbenet, ofte med en overliggende inflammeret slimsæk (bursa). Behandlingen består i aflastning bag på hælen ved brug af sko med en blød hælkap og eventuelt brug af specialindlæg bag i skoen, som beskytter knoglen. Laser og shockbølge behandling kan smertelindre tilstanden og fremme ophelingen. Ved svære tilfælde med stor knoglepåbygning og manglende effekt af behandlingen kan operation ved orthopædkirurg overvejes.

Bursitis calcanei:

  • Bagerste del af hælen har to bursae, som kan blive inflammerede
    • Bursa retrocalcaneale – lokaliseret mellem calcaneus og akillessenen
    • Bursa retroachilles – lokaliseret mellem akillessenen og huden
  • Almindeligste årsag til inflammation er dårlig tilpasset fodtøj med en stiv bagre kant, som gnider mod fæstet for akillessenen; og smerterne lindres, når patienten går uden sko
  • Der kan være rød og hævet hud ved den afficerede bursa, som er øm ved palpation

Stressbrud

Dette er en overbelastning af anklens knogler, hvor der ses så mikrospopiske skader i knoglerne og kan forekomme i flere forskellige knogler i anklen (os talus, os naviculare og nærliggende knogler). Disse ses særligt blandt idrætsudøvere med stor belastning af fødder, f.eks. løbere og springgymnaster. 

Her ses smerter som forværres ved belastning, ofte udstråling af smerterne med lokal trykømhed.

Dette kræver primært anvendes almindelig røntgenundersøgelse, men ofte er det nødvendigt at supplere med MR- og ultyralyds-undersøgelse for at skelne mellem stresspåvirkning og stressfraktur.

Behandlingen består i aflastning fra aktivitet og eventuelt støtte og aflastning med forskelige bandager, støvler eller gips. Ved langvarige symptomer har shockbølgebehandling vist sig effektivt og ved manglende effekt kanen operation overvejes.

Sinus tarsi syndrom

Dette skyldes som regel en tidligere ankelskade med skade på ledbånd lige under anklen eller belastningsskader på grund af øget indadrotation af foden ved gang og løb. Det forekommer sjældent.

Her ses smerter på ydersiden af anklen efter forvridning. Smerterne er ofte værst om morgenen og aftager efter opvarmning. Der vil ofte være forværring ved løb på græs eller andet blødt underlag.

Der vil være lokaliserede smerter og trykømhed foran spidsen af knysten på ydersiden af anklen (sinus tarsi). Smerterne fremprovokeres ofte ved vrid af anklen ind og udad.

Fodboldankel (forreste indeklemning/impingement)

Dette skyldes ofte gentagen voldsom træk af anklen (plantarfleksion) ved spark mod bold eller i græsset med udrifter i ledkapslen fortil som resultat.  Her kan forekomme knogle og bruskskader (kontusion) af forreste skinneben og ankelknogle (tibia og talus) mod hinanden og det kan føre til knoglepåbygning og forkalkninger (eksostoseudvikling) i ledkapslen.

Dette ses hyppigst blandt fodboldspillere og disse patienter får kroniske smerter og nedsat funktion i ankelleddet. Smerterne udløses oftest i fuld ankelbøjning bagover (dorsalfleksion), ofte i forbindelse med start- eller stopbevægelser og kan også udløses af et kraftigt spark

Her findes trykømhed omkring forreste ankel og smerten kan reproduceres ved en startbevægelse hvor anklen belastes i bagoverbøjet (forceret dorsalfleksion). Røntgen viser ofte knogletilvækst over ankelknoglen (collum tali) eller forreste rand af nedre skinneben (tibia).

Genoptræning ved fysioterapeut anbefales eventuelt sammen med shockbølgebehandling og kan vare 8-12 uger før en effekt ses. Ved manglende lindring kan der henvises til operation ved orthopædkirurg.

Balletankel (bagerste indeklemning/impingement)

Dette skyldes oftest trange forhold mellem ankelknoglen (talus) bagtil og skinnebenets (tibias) bageste hjørne. Det ses hyppigst blandt balletdansere, men forekommer også blandt fodboldspillere

Her ses smerter ved fuld udstrækning af anklen (forceret plantarfleksion). Der er ofte ømhed bagved ydersiden af ankelknysten i området bag peroneussenerne. Røntgen undersøgelse kan vise knogletilvækst over bageste knoglespids (tuberkle) eller dannelse af et knoglestykke (os trigonum).

Behandlingen følger proceduren for fodboldankel.

Tibialis posterior syndrom/ruptur

Dette ses ved ankeloverbelastning og skyldes ofte et akut traume, hvor vedkommende har vredet om i fodleddet, gledet eller trådt ned i et hul. Det ses også hos gigtpatienter med Rheumatoid Arthrit hvor senen svækkes af sygdommen. Det forekommer hyppigst blandt ældre idrætsudøvere, ofte med langvarige smerter og murren i området. 

Her ses vedvarende aktivitetsrelaterede smerter langs seneforløbet, enten bag knysten på indersiden af anklen (mediale malleol) eller ned mod fæstet i mellemfoden. Totalruptur kan forekomme akut og give ømhed over rupturen

Patienten kan ikke stå på tæer, bagfoden er udadroteret (valgusstilling), og der foreligger en “akut platfod” ved fuld ruptur af senen.

MR stiller diagnosen bedst, men ultralyd kan også stille diagnosen. Fuld ruptur kræver akut henvisning til operation, mens mindre skader på senen normalt kan genoptrænes ved fysioterapeut eventuelt kombineret med brug af specialindlæg/løbesko og shockbølgebehandling.

Tarsal tunnel-syndrom (nervekompression)

Dette kan forekomme som en direkte skade eller afklemning og ses oftest på indersiden af ankelregionen hvor n. tibialis posterior oftest påvirkes, hvor den passerer bag tibialis-posterior senen bag knysten på indersiden af anklen (mediale malleol). Det er en forholdsvis sjælden tilstand og ses primært ved idrætsudøvere og diabetikere (perifer neuropati)

Her mærkes smerte og føleforstyrrelser med snurren og brændende fornemmelse. Tryk og prik bag knysten på indersiden af anklen kan udløser symptomerne, men ofte er en nerveledningstest (EMG) nødvendig for at påvise skaden.

Behandlingen består i aflastning, genoptræning og eventuelt brug af andre sko og indlæg til aflastning af nerven.

Artrose i anklen (slidgigt)

Dette ses oftest hos personer som tidligere har haft brud eller alvorlig ledbåndsskade i anklen og fortrinsvis hos den ældre patient. Her ses stivhed og ømhed i anklen evt. med hævelse og der er ofte nedsat bevægelighed, specielt når anklen bøjes bagover (dorsalfleksion).

Røntgen, alternativt MR-undersøgelse bekræfter diagnosen og behandlingen består oftest af genoptræning ved fysioterapeut. Ved svære hævelser henvises til blokade injektion med binyrebark ved speciallæge og sjældent henvises til operation.

Refleks dystrofi (komplekst regionalt smertesyndrom)

Disse symptomer kan forekomme efter ankelskader og ses sjældent. Typisk får patienten det først bedre efter skaden, men så forværres symptomerne efter nogle uger eller få måneder med øgede smerter, hævelse, og huden kan opleves som varm eller kold. Lokal sved, ændret hudfarve eller -temperatur kan forekomme

Røntgen kan senere vise afkalkning af knoglerne og behandlingen er svær og kræver udredning ved speciallæge (neurolog)

Designed and developed by Crunch