Shockbølge terapi
Shockbølge terapi:
Ekstrakorporal shockbølgeterapi (ESWT) blev introduceret i den medicinske verden i 1980’erne. Oprindeligt blev shockbølgeterapi brugt inden for urologien, bl.a. til fjernelse af nyresten. Efter succesfulde forsøg med rotter begyndte man i starten af 1990’erne at bruge ESWT til knoglefrakturer hos mennesker. Valchanou & Michailov introducerede i 1991 brugen af ESWT inden for ortopædikirurgi til brug ved forsinket heling af frakturer og ved nonunionfrakturer.
ESWT bruges i dag også til mange andre former for medicinsk behandling, bl.a. behandling af brandsår og cancer.
Der findes to typer shockbølger: fokuserede og radierende. Fokuseret shockbølgeterapi kaldes således, idet trykfeltet, dvs. området med maksimal energi, afgives koncentreret ved en dybde, der kan justeres på maskinen. Ved radial shockbølgeterapi opnås det maksimale trykfelt ved probehovedet.
Effekten af shockbølgeterapi er dosisafhængig. For højt energiniveau kan have skadelig virkning på væv. Derfor bør en energifluxdensitet over 0,30 mJ/mm2 undgås. Lavere energiniveauer kan derimod skabe ændringer i cellemembranen og i cytoplasmaets organeller, der stimulerer cellerners nucleus. Resultatet er bl.a. en produktion af proteiner og nitrogenoxid, der bidrager til aktivering af biologiske processer samt indvækst af nye blodkar i det beskadigede væv.
De senere år er ESWT blevet en udbredt behandlingsmetode, som anvendes bredt af både læger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Der er beskrevet lovende resultater ved brugen af ESWT til behandling af bl.a. kroniske betændelses tilstande i sener samt knogle og brusk skader.
Referencer
Moya, D., Ramón, S., Schaden, W., Wang, C.-J., Guiloff, L., & Cheng, J.-H. (2018). The Role of Extracorporeal Shockwave Treatment in Musculoskeletal Disorders. The Journal of Bone and Joint Surgery, 100(3), 251–263.