Ekstrakorporal shockbølgeterapi (ESWT) blev intro­duceret i den medicinske verden i 1980’erne. Op­rindeligt blev shockbølgeterapi brugt inden for urolo­gien, bl.a. til fjernelse af nyresten. Efter succesfulde forsøg med rotter begyndte man i starten af 1990’erne at bruge ESWT til knoglefrakturer hos mennesker. Valchanou & Michailov introducerede i 1991 brugen af ESWT inden for ortopædikirurgi til brug ved forsinket heling af frakturer og ved nonunionfrakturer.

ESWT bruges i dag også til mange andre former for medicinsk behandling, bl.a. behandling af brandsår og cancer.

Der findes to typer shockbølger: fokuserede og radierende. Fokuseret shockbølgeterapi kaldes således, idet trykfeltet, dvs. området med maksimal energi, afgives koncentreret ved en dybde, der kan justeres på maski­nen. Ved radial shockbølgeterapi opnås det maksimale trykfelt ved probehovedet.

Effekten af shockbølgeterapi er dosisafhængig. For højt energiniveau kan have skadelig virkning på væv. Derfor bør en energifluxdensitet over 0,30 mJ/mm2 undgås. Lavere energiniveauer kan derimod skabe ændringer i cellemembranen og i cytoplasmaets orga­neller, der stimulerer cellerners nucleus. Resultatet er bl.a. en produktion af proteiner og nitrogenoxid, der bidrager til aktivering af biologiske processer samt indvækst af nye blodkar i det beskadigede væv.

De senere år er ESWT blevet en udbredt behand­lingsmetode, som anvendes bredt af både læger, kiropraktorer og fy­sioterapeuter. Der er beskrevet lovende resultater ved brugen af ESWT til behandling af bl.a. kroniske betændelses tilstande i sener samt knogle og brusk skader.

Referencer

Moya, D., Ramón, S., Schaden, W., Wang, C.-J., Guiloff, L., & Cheng, J.-H. (2018). The Role of Extracorporeal Shockwave Treatment in Musculoskeletal Disorders. The Journal of Bone and Joint Surgery, 100(3), 251–263.