fbpx KONTAKT
Gearhalsvej 1, st. - 2500 Valby
Mandag til torsdag 7:00-18:00. Fredag 7:00-16:00

Hofte & Lyske

Hofte- og lyskesmerter

Hofte- og lyskesmerter kan opstå af en lang række tilstande i hoften og fra problemer andre steder, som udstråler til hoften.  Hoftesmerter fortil er mere hyppige, end hoftesmerter lokaliseret bagtil. 

Hofte- og lyskensmerter ses hyppigst blandt sportsudøvere så som dansere, fodboldspillere og løbere.

Omkring 15 % af personer over 60 år klager over hyppige hoftesmerter og det skyldes oftest aldersvarende gigt forandringer i hofteleddene. Hos børn kan hoftesmerter skyldes forandringer i lårbensknoglen eller hofteskålen.

Vores vigtigste opgave er at finde årsagen til hoftesmerterne og herefter afgøre, om de kan behandles manuelt og/eller ved hjælp af træning/øvelser, eller om der skal henvises til egen læge eller andre i sundhedsvæsenet.

Behandlingen hos os vil være rettet mod at mobilisere hoften og løsne de omkringliggende muskler. Dette suppleres ofte med øvelser til hjemmebrug, ligesom der vil være mulighed for at deltage på holdtræning eller individuel træning. Selv om der er slidgigt i en hofte, kan man sagtens modtage manuel behandling, og der er god dokumentation for behandlingens effekt. Sværhedsgraden af slid være afgørende for, hvor succesfuld behandlingen vil være.

Ny forskning viser, at information og træning er et effektivt for slidgigt i hoften

Læs mere om hoften her

Læs mere om vores træningstilbud her →

Hoftesmerter fortil

Hofteartrose

Hofteartrose, eller med andre ord slidgigt i hoften, er den hyppigste årsag til smerter fortil i hoften og i lysken. Det forekommer først og fremmest hos ældre, og udvikler sig gradvist.

Der vil være smerter ved bevægelse, stivhed i hofteleddet og gener ved vægtbelastning. Man finder ofte nedsat bevægelighed, særlig indadrotation af hoften og på røntgenundersøgelse finder man degenerative forandringer.

Hofteartrose responderer oftest godt på manuel behandling samt øvelsesinstruktion. Vi tilbyder både individuel og hold træning for genoptræning af hoften og smertelindring så operation kan undgås.

Fraktur i hofte

Fraktur af hoften ses sjældent, men ses hyppigst ved ældre og efter traume, tidligere lårhalsbrud, kendt kræftsygdom eller evt. steroidbrug. Her vil der være smerter ved enhver form for bevægelse og røntgen viser normalt frakturen. Dette skal behandles ved orthopædkirurg på hospitalet.

Hofte impingement

Dette kendetegnes af hofte og lyskensmerter, som forværres ved gang og løb samt fleksion, indadrotation med samtidig træk af hoften ind mod midten og kan have flere årsager. Dette kan skyldes medfødte fejlstillinger og knogle forandringer i hofteleddene (hofte dysplasi/retroversion af hoften) og kræver altid udredning med røntgen til at starte med, eventuelt suppleret af MR undersøgelse og/eller kikkert undersøgelse af hoften.

Patienten angiver ofte lokalisationen af smerterne ved at sprede tommel- og pegefinger over hofteregionen (“C-tegnet”). Skarp smerte kan opstå, når patienten foretager rotationsbevægelser i hoften og smerten forværres gerne ved langvarig siddende stilling, når personen rejser sig fra en stol, når personen skal sætte sig ind i eller stige ud af en bil, eller når personen læner sig forover.

Behandlingen kan oftest klares med træningsterapi samt manuel behandling af hoften ved fysioterapeut for effekt og ved manglende smertelindring samt nedsat bevægelse kan undersøgelse og eventuelt operation overvejes ved orthopædkirurg.

Avaskulær nekrose

Avaskulær nekrose af lårbenshovedet er en sygdom hvor blodforsyningen til knoglen pludseligt stopper og knoglen nedbrydes. Dette ses ligeledes sjældent, men kan ubehandlet skade hofteleddet permanent. Disponerende faktorer er langvarig steroidbrug eller alkoholmisbrug. Her er der dyb smerte i lysken, låret og evt. sæderegion med begrænset bevægelighed og smerte i hofteleddet. Dette kræver akut henvisning til orthopædkirurg på hospitalet.

Inflammatorisk artrit

Inflammatorisk artrit er en gigtsygdom, som kan skabe betændelse og ødelæggelse af hofteleddet. Her ses morgenstivhed ofte med ledsagende systemiske symptomer og man finder ofte tidligere episoder med inflammatorisk artrit. Her finder man ofte reduceret bevægelighed og smerter ved passiv bevægelse af hofteleddet. Ultralydsundersøgelse og MR-scanning kan normalt identificere forandringerne i leddet. Denne sygdom skal oftest behandles medicinsk ved speciallæge (rheumatolog) samt ved træning under vejledning af fysioterapeut for at bevare styrke og bevægelse i hoften.

Udrift i hofteskålens bruskkant (labrum)

Ledlæben (labrum) i hofteleddet, er en bruskkant, som er med til at holde lårbenshovedet på plads i hofteskålen, og kan beskadiges ved sport eller grundet medfødte fejlstillinger i hofteleddet. Her ser man aktivitetsrelaterede skærende smerter i lysken, indersiden eller fortil på låret. Der kan forekomme en dyb klikkende fornemmelse, som kan give “låsninger” i hoften. Ved mindre skader kan manuel behandling og øvelsesinstruktion genoptræne skaden til normal funktion igen. Ved svære tilfælde, hvor der ikke er lindring af smerterne, henvises til operation ved orthopædkirurg. Her vil en ultralydsscanning og eventuel MR-scanning kunne belyse problemets omfang.

Betændelse i hoftebøjeren (Iliopsoas bursit)

Her finder man inflammation af slimsækken (bursa) mellem iliopsoas-musklen og det iliopectinale fremspring på bækkenkanten. Dette skyldes oftest overbelastning, akut traume eller sjældnere leddegigt og kan medføre “Klikken og aflåsning” (springhofte/coxa saltans interna) i hofteleddet med smerter ved aktivitet. Dette påvises ved undersøgelsen, understøttet af ultralydsscanning, og kan typisk behandles med manuel behandling af bækkenets og hoftens led og muskler samt shockbølge. Ved meget akut og svær inflammation kan vi henvise til en blokade indsprøjtning ved speciallæge for at lindre smerterne og bedre funktionen i hoften, men det vil kræve genoptræning for at genoprette normal styrke og funktion samt forebygge tilbagefald.

Strækskade eller tendinose i hoftens fleksormuskulatur (rectus femoris og sartorius)

Dette ses typisk ved overbelastning eller idrætsskade. Der vil være muskelømhed over den påvirkede muskel eller sene og smerterne provokeres frem ved krafttest af musklen (isometrisk test). Der kan i nogle tilfælde opstå en hel eller delvis ruptur af musklerne, ofte set ved fodboldspillere og her er behandlingen i startfasen let blødgøring og udspænding af musklen samt shockbølgeterapi med efterfølgende genoptræning. I enkelte tilfælde vil rupturen skulle opereres ved orthopædskirurg.

Stressbrud i lårbenshalsen (collum femoris) eller skambenet (rami ossis pubis)

Dette forekommer oftest hos idrætsudøvere eller hos personer med udtalt osteoporose. Her ses øgede smerter ved vægtbærende aktiviteter og der vil være nedsat bevægelighed i hofteleddet. Denne lidelse skal behandles med aflastning og kan ved manglende effekt behandles med shockbølgeterapi og i sjældne tilfælde med operation.

Seneskade i lysken (Adduktortendinopati)

Dette er den mest almindelige årsag til lyskesmerter. Her findes lokal trykømhed over adduktormusklerne, som hæfter på skambenet fortil, og smerter ved forsøg på sammenføring af benene under modstand. Ultralyd eller MR-undersøgelse kan vise seneskaden og behandles med manuel behandling af lænden, bækken og hofte for at normalisere ledbevægelse og muskelspændinger samt shockbølgeterapi. Det skal altid følges op med genoptræning ved fysioterapeut. Ved manglende effekt af behandling kan vi henvise til blokade injektion med binyrebark hos speciallæge og i sjældne tilfælde til operation.

Symfysebetændelse (osteitis pubis)

Dette ses ikke kun ved gravide og efter fødsel, men også ved akut eller langvarig overbelastning ag bækkenet hos idrætsudøvere. Her vil være tryksmerte over forsiden af skambenet (symfysen), som oftest med forværring af smerten ved aktiv adduktion af benene samlet. Røntgen- og ultralydsundersøgelse af symfysen viser her tegn på knogleforandringer og inflammation. Dette behandles med aflastning samt langsom genoptræning og shockbølgeterapi kan bruges for at smertelindre og fremskynde ophelingen i leddet. Ved manglende effekt kan vi henvises til blokade injektion med binyrebark ved speciallæge.

Betændelse af mavemusklernes tilhæftning på skambenet (Rectus abdominis-tendinose)

Dette ses primært ved sportsudøvere ved overbelastninger. Her er der tryksmerter ved mavemusklernes nedre tilhæftning på skambenet og mavebøjning vil udløse smerter. Ultralydsscanning viser forandringer i muskelseneovergangen og kan udelukke andre årsager så som brok (lysken hernie) eller nerveafklemning af de små nerver der løber i lyskenområdet (nervus ilioinguinalis eller nervus iliohypogastricus). Dette skal i starten aflastes og vi behandler med shockbølgeterapi samt instruktion i øvelser for at udspænde og styrke muskulaturen. Ved manglende lindring kan vi henvise til blokade indsprøjtning med binyrebark ved speciallæge.

Hoftesmerter på ydersiden

Trochanter bursit (gluteus medius og/eller gluteus minimus tendinopati)

Dette er relativt almindeligt hos ældre personer og forekommer 4 gange hyppiggere hos kvinder end hos mænd. Det kan opstå spontant og gradvist, men ses også ved sportsudøvere, som løbere, grundet overbelastning. Der vil være ømhed over ydersiden af hoften på knoglevævet (trochanter major) og sideleje vil ofte være smertefuldt på den påvirkede hofte, ligesom gang og løb forværrer smerterne.

Tilstanden er traditionelt blevet opfattet som en slimsækbetændelse (trochanter bursit), men nyere studier tyder på, at mange tilfælde skyldes en udrift eller senebetændelse i hoftens udadførere (gluteus medius og minimus) og der ses ofte nedsat funktion af disse muskler med trykømhed, myoser/Triggerpunkter og svaghed. En ultralydsundersøgelse vil kunne afklare hvad årsagen er og der behandles manuelt for at normalisere led- og muskelfunktionen i lænd, bækken og hofte med samtidig øvelsesinstruktion for at øge smidigheden og styrken i muskulturen. Shockbølgeterapi kan bruges hvis det skydes betændelse i senerne. I visse tilfælde kan vi henvises til blokade indsprøjtning med binyrebark ved specillæge.

Tractus iliotibiale syndrom (“snapping hip”/coxa saltans externa)

Dette ses fortrinsvis hos idrætsudøvere og skyldes gentagne bevægelser af hofte senebåndet på ydersiden af hoften over lårbenshalsen (tractus iliotibiale over trochanter major). Her ses hoftesmerter og klikken når man går, jogger eller cykler og behandlingen følger samme procedure som for trochanter bursit. 

Meralgia paræstetica

Denne betegnelse dækker over en nerveafklemning på en lille nervegren på forsiden af hoften (n. cutaneus femoris lateralis). Dette ses oftest blandt midaldrende og tilstanden er karakteriseret ved føleforstyrrelser på forsiden og ydersiden på låret, men ca. 1/4 klager over hoftesmerter på ydersiden. Der er ofte følelsesløshed, prikken og brændende smerter, som forværres ved ekstension af hoften, og når man går. Tryk over nerven kan reproducere føleforstyrrelserne og smerterne. Her behandles manuelt med massage og udspænding for at løsne vævet omkring nerven. Ved manglende effekt kan vi henvises til blokade indsprøjtning med binyrebark eller saltvand for at lindre på symptomerne ved speciallæge.

Hoftesmerter på bagsiden

Disse smerter skyldes ofte en årsag udenfor hofteleddet. Lave rygsmerter, som følge af irritation eller slidforandringer i lændens led (spondylose/facetartrose), glidning af lændens led (spondylolisthese) og spinalstenose kan være årsag til smerten og skal udelukkes i undersøgelsen. Røntgen eller MR-scanning vil kunne påvise evt. anden årsag til smerterne.

Smerter bagtil i hofterne kan også skyldes dysfunktion i bækken leddene (sakroiliaka-leddene), som nævnt under bækken.

Smerter på bagsiden af hoften og i sæderegion ses ofte hos løbere og kan skydes asymmetri af bækkenet grundet muskelspændinger og ledlåsninger, forskel i benlængde (anisomali) eller andre knogle- og ledproblematikker og her gælder det om at finde årsagen så den kan adresseres med den rigtige behandling. Dette kræver ofte røntgen, MR- eller ultralydsscanning.

Piriformissyndrom

Denne tilstand skyldes en nerveafklemning eller irritation af iskiasnerven (n. ischiadicus), der hvor den går ud af bækkenet på forsiden af den dybe sædemuskel (musculus piriformis). Lidelsen opstår oftest hos veltrænede personer med kort, kraftig og muligvis dårlig udstrakt muskulatur, men forekommer også hos ikke-idrætsudøvere. Piriformissyndromet er karakteriseret ved smerter omkring sædeknoglen under ballen (tuber ischii), som ofte kommer i siddende stilling med let flekterede hofter f.eks. bilkørsel.

Betændelse eller afrivning af hasesenerne (tuber ischiadicum tendinopati eller afrivningsbrud)

Denne skade ses oftest ved sportsudøvere, hvor der ses afrivninger/rifter i haseseneres (hamstringsmuskulaturen) tilhæftning på sædeknoglen (tuber ischii) Ved svære tilfælde ses brud på sædeknoglen og forekommer mest hos unge fra puberteten til sent i ungdommen, især hos unge der dyrker aktiv sport. Årsagen er almindeligvis en kraftig kontraktion af hamstringsmuskulaturen (hasemuskler på bagsiden af låret), som f.eks. sker ved sprint og hækkeløb

Behandlingen består i aflastning samt manuel behandling af muskulaturen og senehæftet samt instruktion i øvelser og ved snebetændelses tilstande kan shockbølgeterapi tilbydes. Ved manglede lindring af behandling kan der henvises til blokade injektion med binyrebark ved speciallæge. Ved afrivningsbrud af knoglen skal der henvises til orthopædkirurg med det samme og det vil kunne ses på røntgen og ultralydsscanning.

Københavns
Idræts- & Rygklinik

Kiropraktik | Fysioterapi | Træning

Kontakt

Gearhalsvej 1, st.
2500 Valby
(Indgang ved Pakkerivej)

1. times gratis parkering
lige ved døren fra kl. 8.00

Telefon: 36440133
E-mail: info@kir.dk
CVR: 14156348

Find vej

Københavns Idræts- og Rygklinik

Privatlivspolitik →
Icons attributes →