Mandag til torsdag 7:00-18:00.
Fredag 7:00-16:00

info@kir.dk

36 44 01 33

Gearhalsvej 1, st. - 2500 Valby

Puls og Styrke

Hvem er det for:

Puls og styrke er en holdtræning der henvender sig til alle. Træningen er til dig som ønsker at forbedre din generelle sundhed, styrke eller kondition.

Undersøgelser viser, at jo bedre din fysiske form er generelt, jo bedre kan du øge dine chancer for et succesfuldt rehabiliteringsforløb, forebygge skader, samt forlænge din levealder.

Hvis du har en skade, som du vil forbedre dine chancer for at komme dig bedst muligt over eller hvis du ønsker at komme i bedre form generelt, er dette hold noget for dig.

Der vil blive holdt en individuel samtale og foretaget en grundig undersøgelse af dig, så vi bedst muligt kan vejlede dig i træningen, når du deltager på holdet.

Træningen består typisk af:

  • En grundig opvarmning af hele kroppen.
  • En træningssession, som starter med styrke og slutter af med pulsstræning.
  • Afrunding med nedvarmning/udstræk.

 

Holdet vil udfordre både din kondition og din styrke. Fokus på holdet er at træne på en sjov måde med sved på panden og få arbejdet hele kroppen igennem.

Hvad kan du forvente:

Du kan forvente, at du vil blive udfordret på din styrke, stabilitet og kondition. Træningen vil have fokus på at ramme flere muskelgrupper på samme tid, dette kan foregå via cirkeltræning, træningspas med makker eller korte intensive set med korte pauser (superset).

Holdet består både af stående og liggende øvelser, der bliver udført med egen kropsvægt, håndvægte, kettlebells, medicin bolde, stepkasser m.m.

Forudsætning:

Du har ingen store/invaliderende skader, da du først bør genoptræne dette med din behandler. Du bør kunne komme op og ned fra gulv. Sidst men ikke mindst det er vigtigt med det gode humør 😊

Tidspunkter: Ring til klinikken og hør nærmere for løbende opstart.

Pris: findes her

Hvad skal man have med:

  • Træningstøj.
  • Indendørssko.
  • Drikkedunk.
  • Lille håndklæde til aftørring eller som du kan ligge på.
  • Evt. egen hængelås, hvis du vil have låst dine ejendele ind i et skab. Du kan også købe en lås på klinikken for 50 kr.

Se også vores andre træningshold: